www.forandringen.dk      - __miraklerne kommer indefra

 

 

 

                                               

Den form for hypnose jeg har lært, er det, der kaldes tilladende hypnose og har intet med scenehypnose (de underholdningsshows der ind i mellem bliver vist i tv) at gøre.

Hypnose (også kaldet trance) er en dejlig, behagelig, afslappet tilstand, hvori der åbnes for adgang til det ubevidste sind og de ressourcer, der ligger gemt her (ændret bevidsthedstilstand)!

Når du er i hypnose, er du dejlig afslappet, men samtidig ”tilstede”, som om du befinder dig på to planer. Du kan undre dig over hvad jeg siger, og måske kommer der tanker forbi, som ikke har noget med situationen at gøre. Samtidig kan du opleve at svare på spørgsmål, du ikke vidste du kendte svaret på. Det skyldes, at det ubevidste sind kender svarene, og det er netop dit ubevidste sind, jeg kommunikerer med, når du er i trance. Det ubevidste sind - også kaldet underbevidstheden -  registrerer og husker alt, hvad vi ser, hører, oplever, føler - kort sagt ALT og fordi det er muligt at kommunikere med det ubevidste sind, er det muligt at opnå store forandringer på kort tid. Ofte ved man ikke selv, præcis hvornår eller hvorfor en fobi eller f.eks. trøstespisning  startede, og så kan det være svært at ændre på det. I hypnose er det muligt at finde det tidspunkt, hvor problemet opstod, og derfor er hurtig forandring mulig.

De fleste af os har oplevelser med os, som vi helst var foruden - nogle mere traumatiske end andre. Desværre kan man jo ikke fjerne selve oplevelsen, men med hypnoterapi (terapeutiske teknikker anvendt i hypnose), er det muligt at ændre på følelserne tilknyttet oplevelsen, så den kommer til at fylde mindre og dermed "ufarlig".

Jeg vil lige aflive nogle myter om hypnose:

Alle kan hypnotiseres! Ikke alle vil/tør, men alle kan, for alle gør det helt af sig selv flere gange om dagen. Hvem kender ikke til at dagdrømme? Eller køre i bil og pludselig tænke: "Hvordan havnede jeg her"? Også lige inden man falder i søvn/vågner, er man i trance.

Det er helt ufarligt! Det er aldrig sket at en person ikke er "vågnet" igen efter hypnose. Det værste der kan ske er, at man sover et par timer.

Og nej, jeg kan ikke få dig til noget, du ikke vil. Du har kontrollen hele tiden. Hvis det var muligt, at få folk til at gøre/tænke noget, der dybest set er dem imod, var det jo ingen sag at gøre verden røgfri, kriminalitetsfri eller hvad man nu kunne have af ambitioner.

Eftersom du har kontrollen gennem hele forløbet, kan du til enhver tid afbryde, ligesom du selv styrer, hvor meget og hvor lidt du vil fortælle under vejs.

Jeg er ikke læge og kan derfor ikke kurere sygdomme eller udskrive medicin, men jeg kan støtte i et behandlingsforløb, ligesom det er muligt at lindre smerte i hypnose (dog ikke uden forudgående lægebesøg)

Hvis du har en psykisk lidelse (diagnose som f.eks. skizofreni el.lign.) må jeg ikke behandle dig, men opfordre dig til at opsøge en læge/psykiater, der bruger hypnose.

Personer med epilepsi må ikke hypnotiseres.

Lidt om hypnosens historie:

...Hypnose er blevet praktiseret  i tusinder af år. I starten som en form for healing ligesom der berettes om brug af søvntempler.

Den første bog om hypnose blev skrevet i 1843 af den skotske læge James Braid. Op gennem 1800-tallet var der flere læger, der benyttede hypnose bl.a. som bedøvelse ved operationer.

I slutningen af 1800-tallet studerede Freud på en hypnoseskole i Frankrig og brugte hypnosen i sin praksis som læge, men valgte senere at hellige sig sin analytiske metode.

Mange mennesker forbinder hypnose med den form for hypnose man indimellem kan se praktiseret i fjernsynet, hvor hypnotisøren får uskyldige personer til at hoppe rundt som hovedløse høns eller noget andet.. Det var denne form for hypnose - altså den såkaldt autoritære hypnose - der blev praktiseret i starten af 1900-tallet. Senere blev metoden udviklet til den form for hypnose der bliver brugt i hypnoterapi - den tilladende hypnose.

Det var lægen, psykiateren og hypnoterapeuten Milton H. Eriksen der udviklede metoden og derfor kaldes han i dag for "den moderne hypnoses fader"

Kilde: (frit efter) Hypnoseskolen/Bodil Møbjerg.

 

Mere om:

rygning

overvægt 

regression