www.forandringen.dk      - --__miraklerne kommer indefra

 

 

                                               

NLP (Neuro Lingvistisk Programming) er en meget brugt og anerkendt  form for coaching og terapi,  hvor der er fokus på målet og de ressourcer der skal til for at nå målet.

NLP er et fantastisk redskab til personlig udvikling og forandring. Ved at få indsigt i og opmærksomhed på dine tankemønstre og ubevidste strategier og overbevisninger har du nemmere ved at opnå positive forandringer og nå dine mål.

Man kan sige, at NLP er en metode til at få vendt tingene "lidt på hovedet" og se det fra en anden vinkel. Ved hjælp af effektive spørgeteknikker finder man ind til kernen af problemet og de ressourcer der altid er gemt der!

 - "Man gør som man gør fordi man får noget ud af det". Det kan godt være at man med sit bevidste sind hellere vil noget andet men hvis hjernen (underbevidstheden) er kodet til det skal den omkodes! Og der er NLP rigtig effektivt.

Ligesom en computer skal programmeres for at kunne noget skal hjernen/sindet ligeledes oplæres. Nogle er oplært til at verden er et "farligt" sted at opholde sig, andre at den er et "tag-selv-bord" af muligheder.

Vi er alle forskellige og har forskellig baggrund og erfaringer, men udgangspunktet i arbejdet med NLP er at hvis èn kan, kan alle. Det gælder om at aflure teknikken! Hvordan tænker, føler, hører, ser o.s.v. den person. Hvordan vil JEG gerne tænke, høre, føle, se? Hvilke ressourcer har jeg allerede og hvilke skal jeg tilegne mig?

 Nogle af forudsætningerne man arbejder ud fra i NLP er:

      -  Der er en positiv hensigt bag enhver adfærd

-  Respekt for den enkeltes model af verden

-  Der findes ikke fejltagelser, kun feedback

-  Mennesker gør det bedste de kan ud fra de forudsætninger og muligheder de har på det givne tidspunkt.

-  Enhver har de ressourcer der skal til for at nå sine mål

-  Det er mig der styrer mit sind og dermed mine resultater!

 

”Det er kort sagt videnskaben om hvordan man styrer hjernen optimalt med henblik på at frembringe ønskede resultater.”

(Citat: Anthony Robbins, fra bogen ”Ubegrænset Kraft”)